Tal vinens sprog eller tag en stille tår

Image text:

“Pyt med om du ikke forstår vinsprog. Ingen forstår det. Det er et sprog, der er opfundet af fulde mennesker.”

Jay Ferdigan, dokumentarist

 TAGS:undefined

Hvem her kan identificere sig med nedenstående reaktion til de poetiske noter i vinsmagningen som disse:

” En ligefrem tår med en rig karakter, som fylder munden” eller “fantastisk frugt i angrebet og en tør gane”.

Det får os til at tænke: “fylder munden… ja, selvfølgelig, vinen fylder i min mund, jeg har lige taget en tår. Ligefrem… kan en vin lyve for mig? Gane… hvad, hvem angriber?”

Vinsprog er resultatet af den sociale udvikling, som i overført betydning er blevet leveret til os gennem et glas Bordeauxvin. Verdens anerkendte vinkritikere som Jancis Robinson eller Robert Parker, vinens fortaler, har opbygget og formet et elegant sprog, som var tiltænkt vinens elite og folk, som bruger det meste af deres tid på vin enten i professionelt eller personligt regi. Dette havde nogle fordele i forhold til marketing på den ene side og i forhold til kvalitet på den anden side. Ikke desto mindre har dette sprog skræmt nogle af de almindelige mennesker, som bare sætter pris på at drikke vin.

I dag er alting anderledes. Der er en ny generation på vej, som kræver at blive inkluderet i alle aspekter af samfundet, selv når det kommer til vin. Millenials, den mest polemiske generation i de sidste 50 år, ønsker at drikke, nyde og også forstå vin. Elsk os eller had os – ja, jeg er en af dem – men vi bragte vinen tilbage til folk som dig og mig. Hvis vi er interesserede, så kan vi stadig finde disse beskrivelser af vin, og de har stadig en plads her i verden. Men deres betydning har ændret sig. Nu kan du få en simpel og – lad os sige det – “ligefrem” beskrivelse af vin. I stedet for en rubinrød vin med en granatrød kant, så kan vinen i stedet være rubinrød eller dyb rød. I stedet for en næse af jordbær-ingefærmarmelade, så kan en vin dufte af frugtagtige eller krydrede aromaer. Smagen af nyslået græs efter en frisk sommerregn kan i stedet kaldes en afslutning, som er en anelse bitter.

Bare en strøtanke: Vinens verden er en meget åben verden. Der er plads til elegante, kunstneriske beskrivelser men også uden at dømme dem, som bare gerne vil have informationer. I sidste ende deler begge grupper et enkelt mål, som er at nyde vinen i sig selv, og det er også sådan, det bør være.

 

 TAGS:Aviva Pink GoldAviva Pink Gold

Aviva Pink Gold

 

 

 TAGS:Aviva GoldAviva Gold

Aviva Gold

Skriv en kommentar Tal vinens sprog eller tag en stille tår