Tag: alkohol og graviditet

Må man drikke vin, når man er gravid?

Vin, Sundhed, Vin og sundhed, Gravid

Der er skrevet mange artikler vedrørende indtag af vin (og alkohol generelt) i løbet af graviditeten. Det er uden tvivl et spørgsmål, der sætter gang i mange debatter, og der foretages mange undersøgelser. Traditionelt set har man sagt, at ”et glas vin” fra tid til anden ikke skader, men den logiske anbefaling fra læger og sundhedsfagligt personale er, at man IKKE bør indtage alkohol, når man er gravid.

Studier fra 2012, som blev udarbejdet under ledelse af Ulrik Schiøle, professor i gynækologi ved Århus Universitetshospital, viste faktisk, at et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten (lavt svarende til 1-4 genstande om ugen og moderat svarende til 5-8 genstande om ugen) tilsyneladende ikke har konsekvenser for børns sundhed. Flere end 1.600 danske kvinder deltog i studiet, og disse studier indikerede, at der ikke var forskel i børnenes udvikling blandt mødre, der slet ikke drak alkohol og de mødre, der havde et lavt eller moderat forbrug af alkohol.

På trods af undersøgelsernes resultater påpegede forfatterne dog alligevel, at det mest hensigtsmæssige er at afholde sig fuldstændigt fra at indtage alkoholholdige drikkevarer, da eksperterne ikke kan blive enige om en sikker nedre grænse for indtag af alkohol under graviditeten.

Når kvinder er gravide, går det de spiser og drikker direkte i blodbanen, som herefter føres til moderkagen, hvor det bogstaveligt talt fordøjes af fosteret. Hvis en gravid kvinde drikker et glas vin, en øl eller en cocktail, vil det ufødte barn indtage den samme mængde alkohol som moderen. Dog er det en skærpende faktor, at barnets metabolisme bearbejder alkoholen langsommere, og som følge heraf bliver barnet mere påvirket.

Alkohol forringer din evne til at optage tilstrækkeligt med ilt og næring til at styrke den normale udvikling af cellerne i hjernen og andre af kroppens organer. Fosteret, som er i konstant udvikling, har en meget lav tolerance overfor alkohol, og babyer, som fødes af mødre, der drikker under graviditeten, kan lide af alvorlige problemer.

Prænatal alkoholeksponering og føtalt alkoholsyndrom (FAS)

Komplikationerne, der opstår som følge af et alkoholforbrug under graviditeten, benævnes under paraplybegrebet prænatal alkoholeksponering. Ifølge det amerikanske Center for Disease Control (CDC) kan disse lidelser resultere i følgende skader:

  • Unormale ansigtstræk, såsom en mindre markeret kløft mellem næse og overlæbe (denne kløft kaldes også philtrum).
  • Et mindre hovedomfang.
  • Lavere højde end gennemsnitshøjden.
  • Lav kropsvægt.
  • Dårlig koordinationsevne.
  • Hyperaktiv adfærd.
  • Besvær med at holde opmærksomheden.
  • Nedsat hukommelse.
  • Vanskeligheder i skolen (især med matematik).
  • Indlæringsvanskeligheder.
  • Forsinket tale- og sprogudvikling.
  • Intellektuel funktionsnedsættelse eller lav IQ.
  • Forringet evne til at ræsonnere og bedømme.
  • Suge- og søvnproblemer hos babyer.
  • Problemer med synet og hørelsen.
  • Hjerte-, nyre- eller knogleproblemer.

Når et barn udviser nogle af disse variationer, kaldes det for prænatal alkoholeksponering. I de mest alvorlige tilfælde bruger man betegnelsen føtalt alkoholsyndrom (FAS). Hvis et barn fødes med FAS eller med nogle af de komplikationer, der er inkluderet i listen, vil det som oftest kræve livslang særlig pleje, med alt hvad det indebærer for barnet, familien og det offentlige sundhedssystem.

En smule eller slet ingenting?

Dette rejser en debat om, hvordan man kan definere et overforbrug, om der er en sikker grænse for alkoholindtag, og om hvornår indtagelsen af vin og andre alkoholholdige drikkevarer udgør en risiko for den ufødte baby.

Taget i betragtning af at prænatal alkoholeksponering og FAS er lidelser, der kan forebygges 100 %, så er flertallet af eksperterne helt enige om, at kvinder ikke bør drikke alkohol under graviditeten, og de opfordrer direkte til, at man slet ikke indtager alkohol, mens man er gravid. Der findes en voksende mængde af beviser, der tyder på, at alt fra beruselse til selv et lavt indtag af alkohol kan forårsage skader.

Faktisk udtalte en ekspert på området, Svetlana Popova, i et interview offentliggjort på Verdenssundhedsorganisationens hjemmeside, at ”en ud af 67 gravide kvinder, som indtager alkohol, vil føde et barn med føtalt alkoholsyndrom, hvilket svarer til, at der hvert år fødes omkring 119.000 børn med FAS rundt omkring i verden.”

I betragtning af, at man ikke kan fastsætte en grænse for et sikkert alkoholforbrug, og at indtag af alkohol kan påvirke det ufødte barn, så er det bedst slet ikke at drikke vin eller anden alkohol under graviditeten. Det er vigtigt, at du rådfører dig med læger og specialister, hvis du har tvivl eller spørgsmål, hvis du planlægger at blive gravid, eller hvis der opstår problemer, når du holder op med at drikke under graviditeten.

Flere artikler om vin og sundhed

Der udføres flere og flere undersøgelser om vinens påvirkninger af menneskers sundhed. Det er et tilbagevendende tema på Uvinums blog, og derfor har vi samlet et udvalg af artikler om vin og sundhed, så du kan læse mere om emnet. Tør du læse dem?

Billede: Adrian Gonzalez

Vin og graviditet

 TAGS:undefined

Der er skrevet mange artikler omkring forbruget af vin (eller alkohol generelt) under graviditet. Og det er et spørgsmål som har ledt til megen debat og undersøgelse.

Nogle eksperter siger at et moderat vinforbrug under graviditeten er i orden, mens andre mener at selv et enkelt glas vin er meget farligt for babyens helbred. Det som ikke kan diskuteres er at det som moren drikker eller spiser under graviditeten går direkte gennem blodet til moderkagen, hvor det bogstavelig talt optages af fosteret. Hvis en gravid kvinde drikker et glas vin, en øl eller en cocktail, indtager fosteret det samme.

For fosteret påvirker alkohol dets kapacitet til at optage nok ilt og føde til cellernes normale udvikling i hjernen og i andre af kroppens dele. En undersøgelse har påvist at et foster under udvikling har meget lav alkoholtolerance og at børn født af mødre som drikker under graviditeten kan få alvorlige problemer. 

Føtalt alkoholsyndrom (FAS) er en gruppe af mentale og fysiske ændringer som udvikles hos nogle ufødte babyer når moderen drikker for meget alkohol under graviditeten. En baby som fødes med FAS eller selv med det mindre alvorlige syndrom føtal alkoholeffekt (FAE) kan få alvorlige handicap og kan derfor kræve et liv med særlig pasning. Der er endda undersøgelser der viser at kvinder som prøver på at blive gravide burde holde op med at drikke selv inden de undfanger. 

Den rejste debat handler derfor om hvor meget er for meget og hvornår forbruget af vin og andre alkoholiske drikke udgør en risiko for det kommende barn.

Indtil nu har man sagt at den eneste sikre grænse er absolut ingen alkohol. Men nu har sundhedsmyndighederne i Storbritannien bekræftet at gravide kvinder og de som prøver på at blive det med sikkerhed kan drikke op til to glas vin om ugen uden at det skader fosteret.

Dr. Raja Mukherjee, ekspert i føtale sygdomme, og som arbejder på medicinskolen på Hospital San Jorge i London har opfordret gravide kvinder til helt at droppe forbruget af alkohol, og har sagt at alkoholvanerne i Storbritannien er et alvorligt problem. Der er en hver gang større mængde litteratur af beviser som peger på at både et stort såvel som et lille forbrug af alkohol kan forårsage skader.

De engelske sundhedsmyndigheder siger derimod at dr. Mukherjees undersøgelse er blevet studeret som en del af regeringens strategi om at reducere alkoholskader, og at to glas vin om ugen er en sikker grænse.

De analyserede undersøgelser kan nok ikke antages som værende definitive og især ikke med konklusioner så vage som disse: man vil blive nødt til fortsat at undersøge emnet indtil endelige konklusioner kan nås omkring dette emne. Men da man ikke kender grænser for det ansvarlige forbrug og hvilken risiko der forefindes virker det ikke fornuftigt at drikke vin under graviditeten. Hvad ville du gøre? Hvor meget tror du man kan indtage uden at løbe en risiko? Og tror du man kan drikke helt risikofrit?

 

 TAGS:Eminazero TintoEminazero Tinto

Eminazero Tinto

 

 

 TAGS:Sandara BlancoSandara Blanco

Sandara Blanco